Cirkus Projektet

Min kærlighed til musikken ligger især hos den elektroniske genre. Primært house, disco og techno er de universer, som jeg holder af at bevæge mig rundt i. Med denne kærlighed for elektronisk musik opstod en lyst til at gøre mig bemærket på den elektroniske scene, hvor der er rift om pladserne, derfor startede jeg Cirkus projektet.

Cirkus har jeg startet med fire af mine bedste venner, der sammen med mig deler kærligheden til elektronisk musik, og som har lysten til at lave noget larm.

Cirkus er et univers, som skal bade danskerne i lækker elektronisk musik, men også være et fristed hvor der er plads til alle. Helt ligesom et cirkus i gamle dage var et “Freak show”, hvor socialt udstødte af samfundet fandt sammen og blev accepteret.

Jeg står i spidsen for at sætte projektet på benene og er frontløber for at skabe projektets identitet, univers og SOME strategi. På vores første sommer blev vi set af over 30.000 brugere på Instagram, havde flere tusinde gæster til vores fester under Roskilde festival og havde musikere som Emil Lange, Rune Rask, Emil Stabil og Oscar Bjerrehus til at optræde i vores cirkusvogn. Medier som DR, BT og flere har skrevet artikler om projektet.

Se og læs meget mere om projektet her